NYHEDSBREV september 2024
Sommerferien er slut, og vi havde en forrygende åbningsfest mandag den 5. august med over 120 fremmødte medlemmer.
I dag er vi 1045 medlemmer, så hvornår og hvem skal have del i kransekagen som medlem nr. 1100? Vi mangler kun 55 nye medlemmer.
Der vil vi holde efter, som traditionen siger - en lille fest (med champagne og kransekage) for vedkommende.
Den 6. august havde vi hovedrengøring af hele hytten. Det var så dejlig rent og der duftede så godt bagefter. Der deltog 20 frivillige, som syntes at det var hyggeligt og socialt. Vi sluttede af med en god forplejning.
Mandag den 26. august kunne vi fejre Kirsebærhavens 10-års fødselsdag.
Vores frivillige startede dagen med at få stillet et telt op, pyntet op - dække borde - både i salen og i teltet.
Jo de fik det gjort rigtigt hyggeligt.
Festen startede kl. 14.00 med taler og underholdning, undervejs blev der serveret kaffe med lagkage. Det var en rigtigt hyggelig eftermiddag med over 200 deltagere.
Om aftenen blev der serveret helstegt pattegris efterfulgt af kaffe og småkager.
Der var underholdning ved Mette Ingwersen. Der blev hygget og nogle fik sig en lille sving om.
Til aftenens arrangement var der 210 deltagere.
I anledningen af Kirsebærhavens 10-års fødselsdag har vi udgivet en bog, som fortæller om Kirsebærhavens tilblivelse og frem til dagsdato.
Alle, som er frivillige hjælpere i Kirsebærhaven, kan få den gratis udleveret i receptionen.
Andre medlemmer som måtte have interesse i bogen, kan erhverve den for kr. 25,- ved henvendelse i receptionen.
Af kommende arrangementer kan nævnes:
Fredag den 20. september skulle der være afholdt en BODEGA fest for mænd. Men på grund af for få tilmeldinger på nuværende tidspunkt, har vi fundet det nødvendigt at aflyse arrangementet.
Fredag den 27. september afholdes Frivillig fredag, et arrangement for vores frivillige – invitation er udsendt.
Fredag den 4. oktober er der foredrag med den pensioneret Kriminalbetjent
Bent Thuesen. Temaet: "Fortælling om sit liv som politimand i vores lokalområde”
Tirsdag den 8. oktober afholdes der modeopvisning, med Astrids Tøjbutik.
Fredag den 25.oktober Foredrag og fællesspisning - Det grønne køkken - inspiration til vegetarmad.
Billetter til alle de arrangementer er allerede til salg nu!
Vi har også ledig pladser til ”Madlavning for mænd” - så kom og meldt jer på kontoret.
BRUGERRÅDET
ønsker alle et godt efterår,
med masser af aktiviteter og socialt samvær.