Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev juni 2023

Nu nærmer sommerferien sig, og hvad er mere naturligt end at kigge på, hvordan det første halvår af 2023 er gået.

Indhold

    De forskellige grupper kører rigtigt fint, og vi har haft mange fine arrangementer, som stort set har været udsolgt hver gang.

    Vi er p.t. 911 medlemmer, så nu er spørgsmålet, hvem der skal være den heldige, der bliver vores medlem nr. 1000, som skal have gratis medlemskab. Vi skal fejre dette med kransekage og champagne til alle på dagen.  Det er kun 90 medlemmer, som mangler. Bliver det én af dine venner/ægtefælle ? Hjælp os at komme dertil !

     

    Kirsebærhaven går på sommerferie fra torsdag den 29. juni 2023.

    Vi åbner igen mandag den 31. juli 2023 kl. 10.00-12.00, med en sammenkomst for ALLE nuværende og eventuelt kommende brugere, som kunne tænke sig at være med i vores fællesskab.

    Til åbningsfesten vil der blive serveret et gratis rundstykke og kaffe eller te.

    Under åbningsfesten vil der være en orientering om, hvad 2. halvår byder på af aktiviteter og arrangementer og en masse andet.

    Folderen med efterårsprogrammet kan afhentes i receptionen fra nu af.

     

    Hele uge 32 ( 7-11.august ) er der AKTIV FERIE hos os, hvor vi får besøg af børn fra forskellige skoler.

    Fredag den 18. august afholdes der et Hjertestarter-kursus.

    Tirsdag den 22. august er der kursus i, hvordan man laver flødeboller.

     

    I samarbejde og med støtte fra Tryg Fonden afholdes der en række foredrag hen over efteråret.

    6 stk. i alt,  til en pris på kr. 75,- pr. foredrag.

    Men som noget nyt kan du købe billetter til alle gang 6 foredrag på en gang, til en samlet pris på kr. 300,-. Det vil sige, at du sparer kr. 150,- ved at booke alle 6 foredrag på en gang. Billetsalget er allerede startet i receptionen

     Det første foredrag, fredag den 1. september, giver Sydbank dig gode råd om DIN PRIVATE ØKONOMI.

     

    I august er der allerede planlagt busture med vores minibus:

    • Lørdag den 12. august går turen til Klostermærken
    • Mandag den 28. august går turen til Mandø

     

    Pga. sommerlukning hele juli måned - har vi valgt, at billetter til turen til KLOSTERMÆRKEN allerede nu kan købes i receptionen.

     

    Vores Erindringscafé starter op igen torsdag den 31. august, hvor alle er velkomne til hyggeligt samvær og kaffe.

    Læseklubben starter torsdag den 31. august kl. 9.30-11.30 – hver anden torsdag. Også her er alle velkomne.

     

    Til sidst vil vi lige gøre opmærksom på, at der er HOVEDRENGØRING  - tirsdag den 1. august fra kl.  9.00, hvor der skal laves små reparationer, males lidt o.l., men ikke mindst rengøring i alle krogene. Så meld jer til på listen, på kontoret.

    Nu vil VI ØNSKE ALLE EN RIGTIG GOD SOMMER OG PÅ GENSYN

    Mandag den 31. juli 2023 kl. 10.00

     

    Brugerrådet & Personale

    Kirsebærhaven